Babysalmesang
Babysalmesang er en musikalsk stund i kirkens smukke rum. Med udgangspunkt i børnenes medfødte nysgerrighed skal vi synge og danse, lave fagter og rideranke. Børnene stimuleres musikalsk, motorisk og sansemæssigt, når de med hele kroppen oplever musikken. Vi synger nye og gamle salmer og sange, og vi leger med rim og remser – alt sammen i et rum fyldt af tryghed, glæde og nærvær.
Et forløb består af ca. 8 gange, hvor vi mødes i kirken til 45 minutters musik på børnenes præmisser. Efterfølgende er alle velkomne i sognehuset, hvor der er tid til snak, leg og hygge. Der serveres kaffe og hjemmebagte boller og det er gratis at være med.
Hvornår
Vinterhold 2025
- 8. januar - opstart
- 15. januar
- 22. januar
- 29. januar
- 5. februar
- 19. februar
- 26. februar - afslutning
Den sidste gang i et forløb har vi en fælles, festlig afslutningsgudstjeneste for de to hold kl. 10.00. Far, tante, bedste og storebror eller andre nysgerrige er meget velkomne!
Tilmelding
Vi har to hold onsdag formiddag kl. 9.30 og 10.30. For tilmelding eller spørgsmål kontakt kirkekontoret på holstebro.sogn@km.dk
Pris
Det er gratis at gå til babysalmesang - husk blot at tilmelde dig.