Tumlingesang
Tumlingesang i kirken for 1 til 3-årige samt deres søskende og voksne, er sang og leg for de yngste onsdag eftermiddag kl. 15.30. Det er altid muligt at komme på besøg til et par prøvegange, og det er gratis, så alle kan være med.
Med udgangspunkt i børnenes medfødte nysgerrighed skal vi synge og danse, lege og sanse i kirkens smukke rum. Nærvær og glæde er det bærende, når vi med fantasi og fagter synger nye og gamle sange og salmer og lærer rim og remser. Børnene stimuleres både musikalsk, motorisk og sansemæssigt, når vi i trygt selskab af mor, far eller bedste udforsker kirken med alle sanser. Hele familien får en samling slidstærke sange med hjem.
Tilmelding
Tilmelding og spørgsmål er meget velkommen til kirkekontoret på holstebro.sogn@km.dk
Efterårshold 2024
Der er ikke tumlingesang i efteråret 2024
Der starter hold igen til foråret 2025.
Den sidste gang i et forløb har vi en festlig afslutningsgudstjeneste til sædvanlig tid kl 15.30. Bagefter er der lidt snacks for børnene og deres voksne. Hele familien er meget velkommen!