Besøgstjenesten
Holstebro Sogns Besøgstjeneste er oprettet af sognets Menighedspleje.
Besøgstjenestens opgave er at formidle hjemmebesøg til mennesker, som mærker ensomheden i dagligdagen og som har svært ved at komme ud blandt andre.
En besøgsven har bl.a. tid til at samtale, at læse højt, at drikke kaffe, at gå med på en spadseretur eller lignende. Der er således tale om en personlig kontakt, der har til hensigt at opmuntre og være til stede. En besøgsven laver ikke praktisk arbejde.
Vil du gerne have en besøgsven, eller kender du en, som kunne have glæde af en besøgsven, så kontakt gerne Kirke- og kulturmedarbejder Inge Damtoft og hør nærmere.
Bliv besøgsven!
Har du et par timer i overskud hver eller hver anden uge, kan du glæde et medmenneske med et besøg. Det eneste det kræver af dig er, at du har lyst til at lære et andet menneske at kende samt, at du kan afse et par timer enten hver uge eller hver fjortende dag.
Det er væsentligt,
• at du kan lytte og samtale
• at du er trofast
• at du kan skabe ligeværdig kontakt
• at du kan være til opmuntring
• at du har tavshedspligt
• at du er loyal overfor folkekirken
Er du interesseret i at blive besøgsven, så kontakt gerne vores Kirke- & kulturmedarbejder.