Forfatteraften med Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Oplev en magisk aften i litteraturens tegn!

Sæt et stort kryds i kalenderen d. 29. april kl. 19.00, når vi får besøg af forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Her vil den prisvindende forfatter fortælle om sin nyeste roman ’Ræveår’, som er en dragende fortælling om styrke, fællesskab og overlevelse på Læsø i 1700-tallet.

I slutningen af 2024 udkom ’Ræveår’ til stor anmelderros. Romanen følger en lille gruppe kvinder, der lever på øens yderste kant omgivet af hede, klitter og det lunefulde hav. Mændene er ude på langfart, og kvinderne må selv tage styringen: De passer hus, kører hestevogne, dyrker jorden og holder sammen i et fællesskab, hvor pligten vejer tungere end personlige sympatier.

Deres liv er en konstant balancegang mellem håb og frygt, mellem frihed og de strenge love, der straffer de kvinder, der træder ved siden af. I en tid, hvor overlevelse kræver styrke, bliver solidariteten deres vigtigste våben.

’Ræveår’ er en stemningsmættet roman og en storslået hyldest til Læsøs stærke kvinder og deres skjulte hemmeligheder. Med historisk dybde og sin intense fortællestil væver Marstrand-Jørgensen en fortælling, der bliver siddende i læseren længe efter sidste side.

Glæd dig til en inspirerende aften, hvor Anne Lise Marstrand-Jørgensen løfter sløret for romanens tilblivelse og de historiske temaer, der har formet fortællingen. Kom og lad dig rive med af litteraturen – og af en af Danmarks mest markante forfatterstemmer.

Sted: Bibliotekssalen, Holstebro Bibliotek. Kirkestræde 13, 7500 Holstebro.

Pris: 130 kr.

Billetsalg

Forfatterforedraget er lavet i samarbejde med Holstebro Bibliotek.



Kordegnekontoret

 

 

Kordegnekontoret
Holstebro Kirke
T 2917 4785
Kalenderen

 

 

Kalender
Tilmeld nyhedsmail
Tilmeld nyhedsmail
Kirkesiden
Kirkesiden